Solcelleanlæg på fladt tag - Erhverv
Vi ønsker ikke at bore i fladt tag med fare for utætheder (typisk tagpap eller membran). Derfor benytter vi et ballast montagesystem, som hedder AluGrid fra tyske Schletter.
Vindtestet og beregninger
Systemet er vindtestet og pga. den forholdsvis lave vinkel (10-15 grader), kan systemet holde sig fastgjort. For hvert anlæg beregner vi den nødvendige ballast ud fra bygningens beliggenhed, højde, læ, område, anlægsstørrelse mm.).
Den lave vinkel betyder også, at panelerne næsten ikke kan ses fra jorden afhængig af, hvor tæt man går til muren. Højeste mål over taget er ca. 38 cm.
Syd- eller øst/vest anlæg
Der findes to systemer, et sydvendt anlæg med skyggeafstand mellem rækkerne, og et øst/vest anlæg, hvor rækkerne ligger tæt, og dermed udnytter anlægget/taget optimalt.
Panelerne ligger i 15 grader (sydvendt) eller 10 grader (øst/vest), og systemet holdes på plads ved at placere betonsten på holderne.
Her ses et øst/vest anlæg, hvor rækkeafstanden er ca. 15 cm. Sydvendt anlæg som fylder det dobbelte, men yder mere pr. panel.
Her kan du se flere billeder, og læse mere om AluGrid monteringsystemet.