Her finder du nyttig information om Viva Energi solcelleanlæg og tilhørende emner. Inden du kontakter os, så kan du højst sandsynligt finde svar på disse sider.
VÆLG PRODUKTGRUPPE I MENUEN

Top support emner
Her er de mest populære support emner:

20.8.2013
G004) Kan det betale sig at vaske sine solcellepaneler?
Det korte svar er: NEJ
Vi har ved praktiske forsøg undersøgt, hvilken effekt det har på produktionen at vaske solcellerne. Forsøgene er udført på dage, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel.
Vi har aflæst produktionen, inden vi har påbegyndt rengøringen, som blev udført med blød børste og alm. vand uden rengøringsmiddel, og igen lige efter at rengøringen var udført. Overraskende nok kunne der ikke registreres nogen som helst forbedring i ydelsen efter rengøringen, vi havde faktisk forventet at kunne se en lille forbedring, da panelerne var ret beskidte af sand, støv og pollen.
Testen er udført både på et tyndfilmsanlæg og på et polykrystallinsk anlæg, og er gentaget flere gange i løbet 2012 og 2013.
Vores konklusion er derfor, at det ikke kan betale sig at vaske panelerne.
PS: Såfremt du alligevel vælger at vaske panelerne, anbefaler vi, at du benytter en blød børste og rent vand. Brug ALDRIG kemikalier !!, det kan i værste fald ødelægge panelerne.
Teamviewer fjernsupport
(Kun efter aftale med os)