Afgørelse om nettoafregning
Pr. 1/2-2019: Gælder kun anlæg i gruppe 2
De fleste anlæg i dag tilmeldes i gruppe 3, hvor denne procedure ikke er nødvendig.
Når anlægget er monteret og i drift, skal du inden 30 dage ansøge om afgørelse om nettoafregning. Afgørelsen er for at vurdere, om det, du har fået tilsagn til, er det, du har etableret. Hvis du ikke ansøger inden 30 dage, så mister du nettoafregningen, og må ikke bruge dit eget strøm!
Sådan søger du afgørelse om nettoafregning
1. Få dit GSRN nummer
Dit solcelleanlæg har et unikt anlægsnummer, som kaldes GSRN. Dette nummer skal du bruge for at søge afgørelse om nettoafregning. Nogle elselskaber sender automatisk nummeret ud til dig, andre gør ikke. Hvis du ikke har fået nummeret ca. 2 uger efter etablering, så skal du selv ringe til elselskabet og få oplyst GSRN nummeret (Spørg efter installations-afdelingen). Dit elselskab er dem som ejer måleren, ikke nødvendigvis dem du køber strøm af.
2. Udfyld ansøgningskema
Når du har GSRN nummeret, så skal du hurtigst muligt søge om afgørelse hos energistyrelsen. Du skal benytte denne papiransøgning:
Skemaet udfyldes, printes, underskrives og emailes til ve@ens.dk eller pr. brev til energistyrelsen (Adressen står på ansøgningen). Du kan også sende den via eBoks.
Hvis du har spørgsmål, så kan du få hjælp hos energistyrelsen på tlf. 70 21 50 74. Du er naturligvis også velkommen til at ringe til os.
Bemærk, at der kan gå meget lang tid (pt. 50 - 60 uger) inden afgørelsen er faldet på plads. Dette har dog mindre betydning, da nettoafregningen gælder fra den dag måleren registrerer produktion.
Sagsbehandlingstider hos energistyrelsen
Se den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hos energistyrelsen.