Her finder du de paneler, som vi benytter til net-tilsluttede anlæg til boliger og erhverv.
Egenskaber for vores store kvalitetspaneler
Vi sælger kun solcelleanlæg, der bygger på de bedste komponenter fra udsøgte leverandører. Nedenfor ser du, hvilke fordele du får ved at vælge solcelleanlæg hos Viva Energi A/S. Nedenstående gælder for vores store husstandspaneler (30V). For de små 12V paneler, skal du se på varen.
10 års generel produktgaranti
For at understrege den gode kvalitet, tilbyder vi og producenten 10 års garanti mod fabrikationsfejl.
Garantien gælder fx. hvis et panel producerer dårligt eller slet ikke (cellekortslutning, utæt
silikone, dårlige lodninger osv). Det er langt over købelovens garantikrav.

25 års lineær ydelsesgaranti
Alle solceller taber langsomt evnen til at producere strøm, og de fleste producenter garanterer, at produktionen ikke går under 10% af mærkeeffekten indefor de første 10 år, og ikke under 20% af mærkeeffekten mellem 10 og 25 år. Det giver i gennemsnit 0,8% om året. Det betyder, at hvis dine nye paneler fx. kun leverer 90% efter år 2, så er det inden for specifikationerne, og du må acceptere det.
Vores paneler har en såkaldt "liniær ydelsesgaranti", som netop giver garanti for, at panelerne ikke pludselig dykker i effekt efter det 3. år eller det 12. år. På kurven til højre viser det mørkeblå område din ekstra ydelsesgaranti, når du vælger en solcelleløsning fra Viva Energi A/S.
Vi garanterer følgende:
Poly: 97.5% ydelse fra det første år og liniær ned til 80,7% efter 25 år. I gennemsnit 0,7% om året.
Mono: 96.5% ydelse fra det første år og liniær ned til 80,18% efter 25 år. I gennemsnit 0,68% om året.
Plus tolerance (0..+5W)
Nogle solcellefabrikater sorterer de enkelte solceller i et panel, så hele panelet ligger indenfor +/-3% af mærkeeffekten. Eksempelvis kan et panel på 300W i praksis svinge fra 291 - 300W. Det er sådan set OK, men gennemsnittet vil ligge mellem 291 - 300W. Og hvis der eksempelvis er et eller flere paneler på 291W i samme streng som 300W, så nedsætter de dårlige paneler effekten for de gode paneler, og hele strengen producerer under mærkeeffekten.
Vores paneler har en såkaldt "plus tolerance" garanti, hvilket betyder, at de er sorteret endnu finere, så de producerer fra 0 til +5W af den opgivne effekt, dvs. 300W bliver til 300- 305W. Og dermed er der ingen af vores paneler, der er under mærkeeffekten.

Flashtest
Alle vores paneler er testet, om de yder den ydelse, som er lovet. Dette kaldes en flashtest, og sker umiddelbart før pakning. På den måde sikrer vi os, at alle vores paneler også overholder ydelsesspecifikationerne.

PID (Potential Induced Degradation)
PID er et udtryk for hvor meget strøm "der løber ved siden af". I alle paneler kan der løbe en lille strøm fra cellerne igennem panelets materialer (metal og glas) og til jord. Denne energi kommer således ikke ind i inverteren, og går derfor tabt.
Ifølge standarden TS IEC 62804: draft 2013-12 må panelet ikke tabe mere end 5%, i hverken tør eller våd tilstand. Vores paneler ligger på max. 1,9%, og overholder derfor græneseværdien så rigeligt.

Ammoniak certificering
Vores paneler er modstandsdygtige overfor ammoniak i luften, fx. ved montering på eller i nærheden af landbrugsejendomme. Se VDE prøverapport her.
Salt certificering
Panelerne er også certificeret til at modstå højt saltindhold i luften, feks. ved montering nær havet.
Se salt korrosion certificering, IEC 61701:2011 Severity 1 her.

Ingen PFAS stoffer
Vores paneler afgiver ingen PFAS stoffer, når de er opsat, fordi der ikke er anvendt PFAS stoffer under produktionen.

Antirefleks overfladebehandling
Glasset i panelerne har et lavt jernindhold og er overfladebehandlet. Begge dele giver mere lys til cellerne og dermed højere produktion, samt færre reflektioner for omgivelserne.
Se dette certificat på Eging paneler, som viser at den målte reflektionen ligger omkring 4%.

Skyggeoptimering
Skygger er ikke godt for solcelleproduktion. Hvis bare ét panel får skygge, så vil strømmen fra de andre paneler i samme streng have svært ved at passere, og hele strengen bliver mindre effektiv. Samtidig er hver celle i panelet serieforbundet, så hvis der falder skygge på bare én celle, så kan den svække hele serieforbindelsen.
Solcellepaneler fra Viva Energi A/S har skyggeoptimeringsteknologi, som betyder, at hvert panel er opdelt i 3 områder. Hvis der så falder skygge på ét af disse områder, så påvirker det kun 1/3 af panelets effekt, og gør dermed hele anlægget betydeligt mere effektivt. Uanset hvad så skal man naturligvis altid forsøge at undgå skygger i designet af anlægget.
Læs mere om skygger her.

Fysisk kvalitet & holdbarhed
Den høje kvalitet i vores paneler ses bl.a. ved at kigge på den mekaniske udførsel. Blandt andet har de:
- God finish i hjørnerne og ingen skruespændinger.
- Robust overfor ekstreme vejrforhold (vind, sne, hagl og is). Kan tåle vind og snetryk på op til 551Kg pr. m2 (5400pa), og temperaturer fra -40 grader til 85 graders celcius.
- Antirefleksbehandlet specialglas med lavt jernindhold for højere gennemsigtighed,og reduktion af reflektion.
.png)
.png)
Optimeret til diffust lys (overskyet)
De enkelte solceller har ekstra god ydelse, når de opererer i diffust lys, takket være deres gode lysabsorberende egenskaber. Det gør dem ekstra velegnede her i Danmark, fx. i overskyet vejr.

Priser og modeller
Find priser og data på webshoppen.